Ring og hør mere på 3117 6585.
Hvis du har en unghund kan du fra den ene dag til den anden opleve, at din hund hverken kan høre eller huske noget som helst. Det er helt normalt, fordi din hund gennemgår blandt andet teenage-fasen, fysisk og psykisk kønsmodning.
Det er vigtigt, at du vedligeholder den basale træning og din gode kontakt til din hund, da din hund stadig har brug for positive oplevelser og træning, selv om du måske tænker, at det alligevel ikke nytter noget, MEN DET GØR DET.
På dette hold kan du også deltage med din hund, selv om det ikke er en unghund, da der ikke er aldersbegrænsning på dette hold. Så har du en hund, der måske ikke helt hører efter eller har en adfærd du ønsker at ændre, eksempelvis hopper op, trækker i snoren, gør efter andre hunde/mennesker mm..
Du kan også deltage på dette hold, hvis du gerne vil træne og arbejde sammen med din hund – styrke dit forhold til din hund - for husk man kan sagtens lære en ”gammel” hund nye tricks og en ny adfærd.
På unghunde & hverdagslydighedsholdet har vi fokus på de udfordringer du kan opleve med din hund, og det du gerne vil træne. Træningen og øvelserne er tilpasset, så din hund ikke presses unødigt.
Træningen er en kombination af hverdagslydighed, samarbejdet mellem dig og din hund, kontaktøvelser, leg, samarbejde på miljøbanen og meget mere. Der arbejdes med ro og det at være tæt på andre mennesker og hunde. Der vil være bytur og socialisering andre steder end på pladsen.
I træningen får du en opmærksomhed på din hunds adfærd. Den gode, så du kan belønne og få mere af det, og din hunds evt. uønskede adfærd, så du kan ændre denne.
Ud over den praktiske træning også være lidt teori omkring adfærdsproblemer, hundesprog, hundens udvikling og indlæringsprincipper.
VestJysk BrugshundeKlub / VJBK
Vilhelmsborgvej 3C, 7500 Holstebro
Ringkøbing Landbobank 7670-3418394
CVR-nr. 43066560
Copyright © All Rights Reserved